Mmmm..... cookies...

28. marts 2021

Husorden

Et godt klima er meget værd

En boligafdeling med mange beboere er et miniaturesamfund. Man bliver mere eller mindre afhængige af hinanden — man bliver fælles om mange ting – og derfor er det naturligt at opstille visse almindelige regler for at medvirke til at skabe et godt klima blandt beboerne i bebyggelsen.

Reglerne er fastsat for at beskytte både beboere og bebyggelsen.

Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Reglerne er samtidig et led i bestræbelserne på at skabe en god ro og orden for beboerne, holde bebyggelsen og friarealerne i pæn stand og dermed holde vedligeholdelsesomkostningerne så lave som mulige. 

Det er i denne forbindelse af stor betydning, at forældre husker, at vejlede deres børn og at foregå dem med et godt eksempel. Det er beboerne selv, der gennem huslejen skal betale for istandsættelsen — også af det, der ødelægges. Beboerne er også ansvarlige for deres gæsters adfærd i bebyggelsen.

Alle vil gerne bo i et pænt kvarter. Afdelingen har gjort sit til at skabe en god bebyggelse, og hvis beboerne og især børnene til daglig gør deres indsats ved at værne om beplantninger og kollektive anlæg, vil vi fortsat have en god bebyggelse.

 

Husorden
Husordenen er et sæt ordensregler, der gælder både for lejeren, lejerens husstand og andre, fx gæster og lignende. Hvis en af disse groft overtræder husordenen, kan det i yderste fald føre til, at alle i husstanden sættes ud af lejemålet.

 

Hensynet til andre
Benyttelse af radio/fjernsyn, soundboks, musikinstrumenter og lignende, skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne. I de sene aften og nattetimer skal der vises særligt hensyn til naboer ved at dæmpe ned, så man ikke forstyrrer andre beboeres ønske om ro om natten.
I særlige tilfælde bør man sikre sig, at naboerne er indforstået med støj efter kl. 23.00.

 

Bad og Toilet
Af hensyn til natteroen skal badning så vidt muligt ske mellem kl. 06.00 og kl. 23.00.
Utætte vandhaner og cisterner medfører et stort og fordyrende merforbrug af vand. Desuden kan defekte haner være til lydmæssig gene for andre beboere. Meld derfor defekte haner og cisterner til ejendomskontoret.

 

Værktøjsmaskiner
Div. maskiner med støj (værktøj), Symaskiner, vaskemaskiner og lignende maskiner, der kan medføre støjgener, skal anbringes på et underlag, der dæmper støjen mest muligt og må ikke benyttes efter kl. 20.00. Boremaskiner. hamre og andre støjende værktøjer må benyttes i tidsrummet fra Mandag til Fredag kl. 7.00 til kl. 20.00.
Lørdage, søndage og helligdage må boremaskiner o.l. kun benyttes i tidsrummet fra kl. 9.00 til 16.00.

Affald
Af hygiejniske grunde skal alt køkkenaffald være indpakket i tæt tillukkede affaldsposer før det lægges i containeren til husholdningsaffald, som skal kunne lukkes.

Aviser og andet papiraffald skal i containere/molokker til aviser. Rent pap skal i containere til pap og kan med fordel foldes sammen.

Flasker og glas (skyllede) – uden kapsler og låg henvises til de opstillede glascontainere.

Små batterier er der en lille boks ved affaldscontainerne. Øvrige batterier, maling, kemiske væsker, medicin o.l. affald kan afleveres i Miljøgården. men kun i de annoncerede åbningstider (af hensyn til andre må det ikke stilles foran porten).

Større affald som møbler, gulvtæpper, hvidevarer o.l. må ikke henstilles i bebyggelsen eller ved containerne, men skal afleveres i Miljøgården i de annoncerede åbningstider, eller afleveres på Genbrugsstationen på Avedøre Holme og på Kulbanevej Genbrugsstation Retortvej 4, 2500 Valby

Der kan, i begrænset omfang, lånes en containervogn til større affald, efter aftale med kontoret. Denne type affald, er ofte så stort og tungt at vores ejendomsfunktionærer ikke må løfte det.

 

Trapper og kældre
Iflg. brandvedtægten og hensynet til de øvrige beboere og trappevask, må der ikke henstilles ting, herunder sko, legetøj og affald på trapper, indgangspartier og i kældergange. Støjende adfærd og leg på trapper og i kældre er ikke tilladt.


Udendørs anlæg

I fælles interesse må samtlige beboere udvise nænsomhed overfor beplantninger og græs på fællesarealerne.

Det er ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ eller murværk eller på anden måde beskadige ejendommen.

Det er tilladt at bruge egne havemøbler, grill mv. på arealerne, men de skal fjernes efter brug og må ikke stå natten over.

 

Motorkøretøjer
Biler og motorcykler skal parkeres i de optegnede båse. Hele bilen skal kunne være i basen. Køretøjer over 3500 kg. campingvogne, anhængere, båd, trailere o.l. må ikke parkeres på boligområdet.

 

Cykling
Af hensyn til beboernes sikkerhed skal cykling på stierne ske under hensyntagen til de gående. Vi henstiller at man benytter cykelstativerne.

 

Knallertkørsel
Det er ikke tilladt at køre knallert på stier og fortove.
Knallerter, scootere og motorcykler må opbevares i eget kælderrum, såfremt tanken er tømt for benzin, jf. brandvedtægter

Leg og boldspil
Det er ikke tilladt at lege med bue og pil, luftbøsser og lignende farligt legetøj på afdelingens område. Støjende leg og boldspil er forbudt efter kl. 21.

Kælderrum
Der må ikke i kælderrum opbevares ting, som ved fugt, lugt eller på anden måde kan være til gene, herunder brandbare væsker.

Din lejlighed
Vaske og opvaskemaskiner. Det er tilladt at have disse maskiner efter skriftlig tilladelse fra Lejerbo. Der skal ske en registrering til ejendomskontoret, og installationen skal af forsikringshensyn være godkendt af et VVS- firma.

Antenner
Tilslutning til fællesantenneanlæggene, skal ske med de anerkendte kabler og stik.
Opsætning af ikke fast monterede paraboler er tilladt på altanerne. Opsætning af fast monterede paraboler er kun tilladt, hvis man ønsker at se kanaler der ikke på anden måde kan modtages i afdelingen, men dette kræver først en skriftlig tilladelse fra Lejerbo.

Ændringer og vedligeholdelse
Lejligheden skal bibeholdes i sin oprindelige form. Lejeren har dog råderet jf. lov om almene boliger. Større ændringer må ikke finde sted uden skriftlig tilladelse fra Lejerbo. Se i øvrigt kontraktens bestemmelser om ændringer af det lejede og om vedligeholdelsen i bo perioden.

Udluftning og fugt i lejligheden
For at undgå fugtdannelse og dermed følgende ødelæggelse af lejlighed og indbo, bør der dagligt udluftes – om nødvendigt flere gange om dagen. Korrekt udluftning er meget åbne vinduer i kort tid afgangen.

Det er ikke tilladt at lade gardiner/lagner hænge udenfor vinduesrammen.

Forsikring
Afdelingen er glas- og kummeforsikret under et, som dækker i egen lejlighed. Skader skal hurtigt anmeldes til ejendomskontoret. Hvis De eller Deres børn slår en rude i stykker uden for Deres lejlighed, er ansvaret Deres, men under normale forhold, vil en sådan skade blive dækket af Deres familie ansvarsforsikring.

Vi gør samtidig opmærksom på, at vandskade på indbo som følge af fx rør- eller radiatorsprængninger ikke er dækket af  delingens forsikringer.
Skader på ejendommen skal hurtigt anmeldes til ejendomskontoret.

 

Altaner
Altanerne er ikke et ekstra pulterkammer og af hensyn til bebyggelsens ydre, skal indbo(inkl. paraboler) samt tøjtørring begrænses til under gitterhøjde.
Kortvarig luftning af sengetøj på altanen er tilladt.

Bankning og rystning af tæpper / duge må ikke ske fravinduer eller altaner, af hensyn til de andre beboere.
Altaner skal holdes i pastelfarver (lyse nuancer) af hensyn til bebyggelsens udseende udefra.

 

Navneskilte og postkasser
Skiltning: Navneskilte må kun opsættes af ejendomskontoret på døre og postkasser. På postkasser må kun bruges officielle "Nej tak” mærker samt Post Danmarks øvrige mærker.

Hundehold
Det er ikke tilladt, at holde hund i afdelingen.
Man må godt passe hunde. Men er en hund i et lejemål 3 dage eller mere skal ejendomskontoret informeres. En hund må højest være i et lejemål 3 uger af gangen og højest 5 uger på et år.

Kattehold
Det er tilladt at holde kat, dog højst to. Af hensyn til børn og sandkasser, må katte ikke løbe frit.

Fodring af fugle

Det er ikke tilladt at fodre fugle og andre dyr udendørs, heller ikke ved at kaste brødsmuler ud.

 

Grill
Det er kun tilladt at bruge en elektrisk grill altanerne.

Hvis man griller med kul skal optændingen ske på fællesarealet.
Brug af grill skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ved benyttelse af engangsgrill skal disse anbringes på flisearealet og må ikke efterlades uden opsyn eller henkastes i affaldscontainere / molokker, før den er helt slukket og afkølet.

Når du griller, skal du tage hensyn til dine naboer og andre i din nærhed, der kan blive generet af røgen.

Hav vand eller brandslukker klar til, hvis uheldet skulle være ude.

 

Badebassiner
Vi skal alle have lov til at hygge os, når det er varmt i vejret. Så det er tilladt at puste små bade bassiner op og fylde dem med vand.  Badebassinerne skal dog tømmes hver aften og pakkes væk, så der ikke sker ulykker.  Så man må max fylde 200 liter vand i. 

 

Barnevogne, cykler og legevogne
Barnevogne, legevogne og lignende kan anbringes i eget kælderrum eller rummene ved kældernedgangen. Cykler kan anbringes i eget kælderrum eller cykelkælderen. Cykelkælderen er forbeholdt cykler.
Cykler, barnevogne, legevogne og lignende som ikke bruges jævnligt skal i eget kælderrum.

Aflåsning
Fælleslokaler (cykel kælder/tørrerum mm.) og kældergange m.m. skal holdes aflåst for at undgå hærværk, tyveri og ildspåsættelse. For vaskekældre gælder, at den sidste som har brugt adgangskortet kan blive draget til ansvar for eventuelt hærværk, hvis der ikke er tegn på indbrud.

Klager
Klager skal ske skriftligt til afdelingsbestyrelsen. Kan afleveres i postkassen ANB. 26 eller personligt i bestyrelsens træffetid 3. mandag i måneden fra kl 17:30-18:00

Inspektoren hjælper gerne De vil i mange tilfælde kunne hente råd og hjælp hos inspektøren. I træffetiden, er inspektøren til disposition for beboerne. Husordenssager forvaltes af administrationen hos
Lejerbo. 

Vedtaget på afdelingsmødet den 8. november 2021

Det er en god ide, at gemme husordenen sammen med din Lejerbo lejekontrakt.

 

Ejendomskontorets åbningstider
Telefontid Mandag - Fredag: 08.00 – 9.00 + mandage: 17.00 — 18.00

Derudover henvises til mail eller telefonsvaren som jævnlig aflyttes.

Træffetid
Mandag til Fredag: 09.00 – 09.30 + mandage: 17.30 — 18.00
Derudover henvises til mail eller telefonsvaren som jævnlig aflyttes.

Telefon: 36 78 26 52 
Fax: 36 49 02 29
E-mail: Afdeling.044-0@lejerbo.dk

 

Miljøgården
Arnold Nielsens Boulevard. 26 er åben fra  Mandag — Torsdag 12.30 — 13.00

Her, eller på Genbrugsstationen på Avedøre Holme, skal altStorskrald afleveres, og ikke ved containerne til dagligt sorteringsaffald.

Selskabslokalerne
Skal De have fest? Kan De leje selskabslokalerne Arnold Nielsens Boulevard 26. Der er åbent for udlejning tirsdage kl. 1745 – 18.45 i selskabslokalerne. 

 

Ejendomskontor

Ejendomskontoret

Arn. Nielsens Boulev. 26

2650 Hvidovre

36782652

afdeling.044-0@net.lejerbo.dk

 

Region

Hovedstadsregion

Gl. Køge Landevej 26

2500 Valby

70121310