Mmmm..... cookies...

Hundehold

 Generelle forhold

Det er i henhold til lejekontrakten og den gældende husorden for afdelingen, ikke tilladt at holde hund i bebyggelsen. 

Misligholdelse

Så snart inspektøren eller afdelingsbestyrelsen bliver gjort bekendt med, at én lejer har én hund der opholder sig permanent i lejemålet, bliver administrationen anmodet om at pålægge lejeren, at få hunden fjernet inden 8dage, da lejemålet ellers vil blive opsagt. 

Reglen om hundehold i afdelingen, havde i en årrække ikke været efterlevet afen del lejere i bebyggelsen, og derfor blev det ved en urafstemning blandt beboerne i 1993 stadfæstet, at hundehold stadig ikke er tilladt i afdelingen. 

Der var dog i afstemningen indført nedenstående overgangsregler, for de hunde som på afstemnings tidspunktet var registreret hos inspektøren eller afdelingsbestyrelsen. 

Overgangsregler

Beboere, som inden urafstemningen i 1993 havde ladet deres hund registrere hos inspektøren eller afdelingsbestyrelsen, har lov til at beholde deres hund indtil hunden afgår ved døden, selvfølgelig under forudsætning af at hundenikke er til gene for de øvrige beboere. 

Regler for gæstehunde

Det kan selvfølgelig forekomme, at man skal passe ét familiemedlems hund i en kortere periode max. 1-2 uger. 
Dette kan selvfølgelig godt tillades under forudsætning af, at man inden pasningen finder sted, har anmeldt til inspektøren hvornår og hvor længe man skal passe hunden. 

Regler for hundeluftning

Hunde skal føres i snor på bebyggelsens områder. 
Ophold og luftning af hunde på legepladser og boldbaner er ikke tilladt 
Hundens ejer skal sørge for, at samle hundens efterladenskaber op når hunden luftes.